Åbne automatiseringsvinduet
Åbn fanen Automatisering i indstillingsvinduet. Du åbner indstillingsvinduet ved at klikke på på dikteringsbjælken.
Oprette din første automatisering
Vi opretter en eksempelautomatisering, som indsætter en afsluttende signatur til brug i mails. For eksempel:
Med venlig hilsen
James Smith
Viceskoleleder
Begynd med at klikke på knappen [+ Ny automatisering].
Nu bør redigeringsvisningen for automatiseringer blive vist:
Til venstre indtaster du en eller flere »vendinger« – det er det, du siger for at udløse automatiseringen. Skriv »Indsæt signatur« til venstre. Du kan tilføje flere varianter ved at klikke på [+ Tilføj vending].
Nu tilføjer vi selve signaturen. Klik på [+ Tilføj handling]. Så får du et par valgmuligheder:
Klik på valgmuligheden Indtast tekst, og skriv (eller diktér!) den mailsignatur, du vil bruge.
Klik på Færdig. Så kommer du tilbage til redigeringsvisningen for automatiseringer.
Klik på Gem automatisering for at gemme hele automatiseringen.
Bruge din automatisering
Når du dikterer, kan du når som helst sige en af de vendinger, du har valgt, for at udføre den eller de handlinger, du har oprettet.
Når du f.eks. har klikket på Start diktering eller aktiveret VoiceTyper med tastaturgenvejen, kan du sige »Indsæt signatur«, så indsættes din signatur med det samme.
Hvis du har tilføjet flere handlinger, udføres de én efter én.